Upcoming events.
kvinde! kend din mc
Hvordan er det nu liiiige man fylder olie på, og er det ikke noget med at kæden skal smøres?
Denne aften er kun for kvinder, så man i ro og mag kan stille alle de spørgsmål man ønsker, uden at skulle sidde og føle sig fjollet. Måske er du endda så heldig at møde andre kvinder, som man kan køre på nogle hyggelige MC ture med.
Der vil blive talt om motorcykler, nørdet lidt teknik og en god og overskuelig gennemgang af de allermest praktiske ting man skal vide, når man har en motorcykel.
Der vil blive serveret lidt snacks og noget koldt at drikke.
Prisen for aftenen er 150 kr. som senest skal betales på mobilepay en uge inden.
Tilmelding skal ske til Sabina på tlf.: 40 50 88 55.
(15 pladser)
End Of Season hos The Chosen MC
The Chosen MC lukker sæsonen ned med at afholde et brag af en fest!
Køkkenet serverer langtidsstegt oksefilet med hjemmelavede flødekartofler med timian og hvidløg samt friskbagt italiensk brød. Vi serverer det hele med sæsonens salatbuffet. Tilmeld dig og betal via box nr 8456WA med antal og evt klubnavn. Du er først tilmeldt mad ved betaling.
Rich’s Foodtruck kommer også til EOS og sælger de klassiske danske hotters, indianer i kano samt lækre frikadeller. De er klar fra ca kl 19 og lukker først ned igen ved midnat.
Prisen er 75,-/person inkl en øl eller vand.
Vi åbner dørene kl 17 og spiser ved 17.30 -tiden.
Jul i den nye gamle garage
Sæt kryds i kalenderen og vær med til at byde julen velkommen i KnuckleGreases nye garage!
Den 30. november fra kl. 13.
Dødsgløgg – Varm din sjæl op med vores berømte dødsgløgg.
Æbleskiver – Lækre, lune.
Varm kakao – Vælg mellem en klassisk version eller gå "full turbo" for ekstra varme!
Flæskestegssandwich – Serveret af Pølsebrødet, sprød svær og masser af smag.
F.A. Moto-Sport – Med tøj og grej.
Kom forbi, mød ligesindede, og kickstart jule/skruesæsonen med masser af hygge.
Tilmelding ikke nødvendig – bare duk op og lad julen begynde!
Åbningsfest hos marker’s garage
Butikken åbnede officielt den 1/8-24, men vi fik aldrig holdt en ordentlig åbningsfest!
Så derfor vil vi gerne invitere alle til at komme ned og fejre, at vi har åbnet en hyggelig MC udstyrsbutik i hjertet af København.
Vi vil sørge for at der er nogle gode tilbud på dagen samt en hyggelig stemning og noget godt at drikke.
(Husk at det er gratis, at parkere om søndagen)
mc messe i italien, milano
Eicma er kendt som verdens største motorcykelmesse og ligger i Milano, Italien. Den er gigantisk - og er klart et besøg værd. Det er nærmest umuligt at klare sig igennem messen på en enkelt dag, så find gerne tid i kalenderen til at bruge mindst 2 dage. Du vil ikke fortryde det!
Læs mere om messen på deres hjemmeside her
Ointen 3.0 Housewarming
Nu sker det endelig! Vi er sent på den som altid, men efter en længere periode, hvor vi har skruet mindre og savet mere, er vi nu endelig klar til at åbne dørene til Ointen 3.0!
Kig forbi hvis du også synes, at en perfekt aften indeholder benzin, bordfodbold, dart, søm og Storkøbenhavns fedeste MC elevator. Vi disker op med billige øl og hotdogs, mens de garvede DJ’s Da11e, Dillon Rambling og Twin Shock svinger tommelfingeren over iPhonen og disker op med sprød musik.
Kom forbi fredag den 25. oktober, før sæsonen slutter, og se vores nye sted. Alle er velkomne!
Ta’ mæ
Adressen er Hobrovej 82 i Rødovre 2610 (tidligere Hvidsværmervej 127). Når I ankommer, skal I gå ind ad gitterporten og følge stearinlysene om i gården. Vi har sørget for en masse våde varer og hotdogs. Får du lidt for meget indenbords, er du velkommen til at lade motorcyklen stå i vores gård. Vi ses!
MC fest - The chosen
Så er der fest i MC klubben The Chosen - alle er velkomne!
Der vil være aftensmad i form af madpandekager til 50 kr. og så er der gode priser i baren på drikkevarer.
Det starter kl 17:00 og der vil blive serveret mad kl 18:00.